Dansk Ubådsforening holder møde den 6. oktober 2020 kl. 18 i Marineforeningens hus i Aalborg. Vestre Fjordvej 79, 9000 Aalborg.

Mødet starter med en orientering om foreningen af dennes formand, kommandørkaptajn Jan Skogøy. Derefter er der spisning i form af biksemad. Efterfølgende afholder orlogshistorikeren og medlem af Dansk Ubådsforenings bestyrelse Hans Christian Bjerg foredraget ”Drømmen om at sejle under vandet – ubådsprojekter før 1900”. Han vil her behandle hvorledes mennesket gennem tiderne har drømt om at kunne flyve som fugle og bevæge sig under vandet som fisk. Tanken om at kunne sejle under vandet har affødt talrige ideer mere eller mindre fantasifulde inden den tekniske udvikling omkring 1900 gjorde det muligt at konstruere en rigtig undervandsbåd.

 

Marineforeningens medlemmer og Springerens Venner er indbudt til at deltage i mødet.

 

Tilmelding senest den 2. oktober sker for ubådsforeningens venner til Nemtilmeld gennem kassereren og for Marineforeningens medlemmer direkte til Marineforeningen. Deltagelse inklusive spisning koster 100 kr., der for Marineforningens medlemmer sker på stedet.

Tilmelding