Medlemsmøde i Dansk Ubådsforening d. 30. oktober 2014.

 

Foreningens 23. medlemsmøde blev afholdt med 29 medlemmer i Bræddehytten på Holmen d. 30. oktober fra kl. 1800 til 2100. Efter en kort velkomst fra sekretæren, der bl.a. omhandlede den fornyede interesse for ubåde afledt af episoden i den svenske skærgård, var der den traditionelle middag – også denne gang bestående af biksemad med spejlæg (eet stk.).

Forfatter, historiker og medlem Tom Wismann holdt herefter et inspirerende foredrag om ”Ekstreme ubåde” fra 1900-tallets begyndelse til i dag. Ubådskonstruktører og andet godtfolk har virkelig afprøvet de teknologiske og taktiske grænser. Man må priser sig lykkelig over, at Orlogsværftet og materielkommandoen ikke havde kendskab til dette foredrag.