3B efter alle kunstens regler!

 

Gode ubådsfolk havde taget initiativ til at invitere til 3B i anledning af 100 året for den første danske undervandsbåd.

Arrangementet var enkelt—vi mødtes på Flådestationen og fik en enkel pilsner– vi fortsatte i Marineforeningens lokaler, hvor der var dækket bord til spisning.

Taler indledte aftenen og derefter var det an til biksemad, flere bajere og brændevin.

 

Der blev sunget og vekslet mange vemodige minder om tiden i vores dejlige undervandsbåde. Der er nu ikke meget som overgår flere besætninger der istemmer gode solide ubådssange.

 

Efter en solid gang biksemad blev der byttet rundt på pladserne og endnu flere historier og minde blev udvekslet.

 

Efter at alle dele af 3B begyndte at vise sin effekt var der mange som var klar til at sejle igen. På flere måder er det godt der ikke lå ubåde på flådestationen—ellers var der nok hurtigt samlet en besætning og af sted det var gået.

 

Det var i al sin enkelhed en kanonaften og en værdig markering af vores mange år i ubådene.